Moms retur fra Skat

Mange undrer sig over at de efter de har betalt moms ind for deres virksomhed, så betaler Skat dem bare tilbage til Nemkontoen. Få forklaringen her.

Det er nemlig sådan at hvis man indbetaler sin moms for tidligt inden betalingsfristen, så får man dem automatisk tilbage igen. Det betyder ikke at man slipper for moms, men blot at man har betalt for tidligt. Det eneste man kan gøre, er så at betale pengene igen når momsfristen nærmer sig.

En god tommelfingerregel er at man tidligst skal betale moms 5 dage før fristen. Så opret en betaling i netbanken der sker automatisk 5 dage før eller lignende.

Det kan godt virke underligt at der bruges ressourcer på at betale moms tilbage, som er betalt for tidligt. Men sådan virker skattekontoen altså. En anden ting der også er vigtig at vide om skattekontoen, er at det man indbetaler dækker den ældste gæld først. Det betyder at hvis man har skattegæld, vil først skattegælden blive betalt – og først herefter momsen. Det er vigtig at vide, da man så kan tro at man betaler moms, men faktisk alligevel ikke gør det.

Herudover bruges der faktisk ikke mange ressourcer på at betale pengene tilbage. Det sker helt automatisk, hvis skattekontoen er positiv. Årsagen er selvfølgelig at Skat ikke bare må beholde penge man har til gode uden at betale rente.

Det kan du gøre

Hvis du vil forhindre tilbagebetaling af dine momspenge, er der faktisk noget du kan gøre. Man kan nemlig ændre udbetalingsgrænsen for skattekontoen.

Skattekontoen har en minimumsgrænse, så hvis saldoen er under denne minimumsgrænse, tilbagebetales saldoen ikke. Denne minimumgrænse er som standard 100 kroner – og kan ikke være mindre end det. Men den kan hæves helt op til 200.000 kroner. Hvis du gør dette vil du kun få momspenge tilbage hvis du betaler mere end 200.000 kroner i moms inden 5 dage fra momsfristen.

Fra 1. september 2015 ændres også betingelserne for skattekontoen, så indestående på kontoen ikke forrentes. Dette skal man også være opmærksom på inden man hæver udbetalingsgrænsen. En negativ saldo forrentes dog med 0,8% pr. måned.

Udbetalingsgrænsen ændrer du på Tastselv erhverv.

Rating: 3.0/5. From 2 votes.
Please wait...

Erhvervsblogger

One thought on “Moms retur fra Skat

  1. Jeg tror (fordi jeg er ikke sikker på), at jeg har lige oplevet det her… Så skriver jeg for at svar. Det sket fordi jeg har ikke en virksomheds Nemkonto siden jeg startede min enkeltmandsvirksomhed. Jeg opdagede i oktober på virk.dk, da jeg har momsregistrerede mit firma igen. Jeg bad min bank så at oprette en virksomhedskonto, og de gjorde også. Efter en dag fik jeg udbetalt alt det moms jeg har betalt siden 2016. Skal jeg så betale tilbage? Er det ikke for sent at betale momsen fra 2016? Jeg er helt green npr det kommer til SKAT! Hjælp!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: