CRM – hvad er det og hvad skal du bruge det til?

CRM – hvad er det og hvad skal du bruge det til?

Et CRM er et digitalt kundekartotek, men hvad skal man egentlig bruge det til? Det kan du se her.

Kunder er det allervigtigste for din forretning. Uden kunder kan alt andet du beskæftiger dig med i din virksomhed være ligegyldigt. Hvis du ikke allerede har nogle core values, så kan “kunderne” derfor med fordel være din første core value.

Når man interagerer med kunder finder man hurtigt ud af at de er meget forskellige. De har forskellige behov, skal kommunikeres forskelligt til og nogle kunder er det lettere at sælge mere til end andre. Nogle kunder forventer f.eks. altid at få en rabat når de køber noget, mens andre aldrig ville bede om rabat. Den forskel er det vigtigt at kende til når man har kontakt med sine kunder, hvis de kommer tilbage.

Det er også derfor det er en god ide at systematisere sine kunder. Og det er netop det et CRM kan bruges til. Det står for Customer Relationship Management og er altså et program der holder styr på dine kunder. Altså et godt gammeldags kundekartotek.

CRM indbygget i dit regnskabsprogram?

Hvis du i starten kun har f.eks. 10 kunder, så kan du jo meget nemt holde styr på dem. Men kommer du først op på 500 kunder, så bliver det mere besværligt. Det afhænger jo også lidt af om din forretning er en forretning hvor du skal sælge til den samme kunde mere end én gang eller om du skal sælge igen og igen til den samme kunde.

Dit regnskabsprogram indeholder ikke et egentlig CRM, men indeholder faktisk en kundeliste. Derfor vil jeg anbefale dig, når du lige er startet op med en virksomhed, at starte med at organisere alle dine kunder i dit regnskabsprogram. Billys regnskabsprogram er f.eks. et af de regnskabsprogrammer der har en god kundeliste. Denne finder du efter du er logget ind ved at klikke på “Kontakter”.

billy

Så trykker du på “Opret kontakt” i højre side.

billy2

Så får du altså her en fin formular hvor du kan skrive virksomhedsnavn, CVR-nr. og kontaktoplysninger for din kunde. Er det en privatperson trykker du bare på privatperson for oven og udfylder tilsvarende oplysninger.

billy3

Hvis du trykker på “Tilføj felt” får du muligheden for at tilføje flere ting, f.eks. hvilket sprog din kunde taler.

billy4

Nu vil du altså have din kunde oprettet i Billys regnskabsprogram.

billy5

Her får du altså muligheden for at holde styr på ALLE dine kunder og dermed nemt kunne finde kontaktoplysninger på dem. Har du brug for at finde en kunde søger du bare i søgefeltet.

Hvis du får brug for at tilføje flere oplysninger om en kunde, som f.eks. dine egne erfaringer om hvor betalingsvillig kunden er, så kan du faktisk også det. Her trykker du bare på kunden, hvorefter den åbner op i regnskabsprogrammet.

Her kan du se at der til højre er et kommentarfelt.

billy6

Her skriver du så den kommentar om kunden du ønsker.

billy7

Og trykker “Gem kommentar”, hvorefter du fremover kan se dine egne noter om kunden.

billy8

Disse noter er guld værd, når du skal holde styr på dine egne erfaringer med kunden.

Hvis Billys Regnskabsprogram ikke er tilstrækkelig, kan du kigge nærmere på et egentlig CRM. Det skal dog understreges at selvom du anskaffer dig et CRM, bør du stadig oprette alle dine kunder i Billys Regnskabsprogram samtidig. Disse kundeoplysninger skal jo netop bruges, hvis du skal sende kunden en faktura.

Hvad er et CRM?

Et CRM er et program der holder styr på alle dine kunderelationer. Lige fra markedsføring til salg til kundeservice og support. Har du flere personer i din virksomhed, kan alle andre altså se hele virksomhedens relationer med kunden.

Et CRM er godt, fordi det netop holder styr på alle disse ting. Så behøver du ikke gøre det og kan så fokusere på at udvikle din kerneforretning i stedet. Det er guld værd. Har du en lidt større forretning, bør du derfor både have et regnskabsprogram og et CRM.

Rating: 5.0/5. From 1 vote.
Please wait...

Erhvervsblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: